www.fotopilot.dk
Kalender/info Månedens sky Kalender2008 Udstilling Kalender2009 Gavekort

FotoPilot på Frivillighedsdagen den 29. august

FotoPilot er medlem af foreningen Frivillighedsdagen, som hvert år i slutningen af august deltager med stande på Taastrup Hovedgade fra kl. 10.00 – 15.00. Frivillighedsdagen er et udstillingsvindue for alle foreninger i Høje Taastrup Kommune. Det er en god mulighed for at præsentere sin forening for offentligheden.

DSC01413Sidste år deltog FotoPilot med en stand og havde en meget positiv oplevelse ud af det. Der var derfor ingen tvivl om, at vi også i år ville vise flaget. Bilen var tætpakket med Mads Folmers flotte præsentationsvideo om paragliding og hanggliding, fjernsyn, videoafspiller, diverse paraglider- og hanggliderseler, hjelme samt en masse flotte fotos og forklarende plancher til udstillingsvæggen.

Det hele var pakket ud og installeret i vores pavillon på slaget 10.00, hvor arrangementet startede. Desværre blæste der en god vind denne dag, så det ikke var forsvarligt at slå den medbragte hangglider ud på hovedgaden. Det gjorde vi ellers sidste år. Til gengæld havde Hans-Henrik Heick Hansen (4H) lovet at møde op i løbet af dagen med sin paramotor. Det skulle vise sig at blive et særdeles godt blikfang. Mange nysgerrige forbipasserende stoppede nemlig op for at få en forklaring på, hvad det dog var for en anordning.

                                                            DSC01415 
Tiden vil vise, om evt. nye potentielle klubmedlemmer melder sig på banen. Der var flere seriøst interesserede i løbet af dagen, som gik hjem med den velkendte flyer fra DHPU om flyvning.

Vejrudsigten havde forudsagt en del regn, men som så mange gange før holdt dette heldigvis ikke helt stik. Vi slap med en enkelt kortvarig, heftig byge og derefter skinnede solen ellers fra en himmel med mange flotte cumulusskyer.

Det er dejligt, når folk vil bakke op om dette arrangement og afsætte lidt tid til at informere om flyvningens glæder. Stor tak til 4H for fremmødet og den medbragte paramotor.


DSC01410  DSC01416