www.fotopilot.dk
Kalender/info Månedens sky Kalender2008 Udstilling Kalender2009 Gavekort

FotoPilot med til høstfest i Taastrup

Lørdag, den 30. august skinnede solen fra en skyfri himmel. Det var næsten vindstille.

Allan havde tidligere på måneden meldt FotoPilot ind i foreningen Frivillighedsdagen, som én gang om året deltager i høstfesten på Taastrup Hovedgade. Alle foreninger i Høje Taastrup kommune har mulighed for at blive repræsenteret med en pavillon på hovedgaden, som så spærres af.

Bilen pakkesFra den årle morgenstund troppede Stig Bennekow op hos Winnie og Allan og så blev der ellers slæbt, hvad slæbes kunne og pakket i bilen: udstillingsdrage, fjernsyn, DVD-afspiller, fotos i passe-partout og store rammer, Birger Strandqvists udstillingsstaffeli, transportabel udstillingsvæg til fotos, seletøj, hjelme you name it!

FotoPilot nyder godt af at have en professionel videofotograf i sin medlemsskare, nemlig Mads Folmer. Han havde til dagen produceret en 5 minutters film med fantastisk gode klip og overgange, som virkelig fangede øjet for de forbipasserende. Tiden er knap for os alle og dette flotte stykke arbejde kom til at stjæle en god del af Mads´ nattesøvn (han kom i seng kl. 5), men alligevel troppede han op kl. 9 om morgenen. Godt gået! Se videoen her.

Hanglider på hovedgadenKlokken 10 gik startskuddet for høstfesten, som sluttede kl. 15.00. Det gode vejr lokkede mange besøgende til og flere standsede ved vores stand for at få en snak også flere medlemmer af FotoPilot. Selveste borgmesteren Michael Ziegler hilste på. Han havde læst artiklen om FotoPilot i Lokalavisen Taastrup og fandt den interessant, i særdeleshed fordi han selv har interesse for fotografering og har en masse udstyr, han er lidt usikker på at betjene. Han har selv taget nogle faldskærmsudspring. Et potentielt medlem? Vi får se.

Mads fortællerMads fik en snak med en meget interesseret efterskoleelev på 16 år. Det gik der omkring en halv times tid med og selvfølgelig blev det potentielle medlem forsynet med FotoPilots flyer, brochure fra DHPU m.v. Selv en kinesisk kvindelig turist dukkede op. Hun ønskede en tandemtur, så Allan gav hende adressen på en af de aktive tandempiloter. Måske får han en henvendelse om kort tid. Andre blev skrevet op til evt. introduktionsdag.

Allan og meteologenEn forhenværende flyvemeteorolog, der havde været en menneskealder hos DMI, fik en snak med Allan bl.a. om de mange gange paraglider- og hanggliderpiloter har ringet fra kysterne for at bede om hjælp med vejrudsigten.

Birger, som ellers havde andre aftaler, tog en halv time fri til at kigge forbi pavillonen, hvor han i bedste FotoPilot stil tog nogle skud fra dagen.

Vi var alle høje af den meget positive dag. Tak for den store indsats til alle involverede og for fremmødet.

 

_DSC4108
Mads fortæller
_DSC4112 copy, 2mb